Københavnergrøn er din guide til 100 fantastiske, grønne steder i København og omegn, der tilsammen byder på forskelligartede oplevelsesmuligheder for både Københavnere og besøgende.

Udover en guide i lommebogsformat, en hardcover-bog, en e-bog og denne onlineguide, kunne du opleve den store udendørs udstilling sidste sommer 2014, ‘Københavnergrøn’, på Højbroplads i hjertet af København. Udstillingen var åben døgnet rundt og billederne er belyste om natten.

På udstillingen kunne du opleve smukke billeder, tankevækkende tekster og henvisninger til 100 kendte, mindre kendte og nærmest hemmelige steder i København. Vel at mærke steder, der pumper af byens puls, steder, der emmer af veritabel vildmark, selv 15 minutter fra byens midte, og steder, hvor der kan ses bølger så langt øjet rækker.