Havnebadene

Det var en grøn drøm, ja, vel næsten en utopi, der gik i opfyldelse, da de første københavnere kunne indtage en ny badeanstalt midt i den før så forurenede Københavns Havn. I 2001 blev vandet erklæret rent nok til at bade i, og året efter stod det første midlertidige havnebad klar på Islands Brygge.

Det blev så gigantisk en succes at kunne køle ned midt i byen på en varm sommerdag, at der hurtigt kom et permanent havnebad på bryggen, mens det midlertidige flyttede skråt over på den anden side til Fisketorvet.

Siden er der kommet flere bademuligheder til i havnen, bl.a. ved Sluseholmen, hvor det lokale bad hedder Koralbadet. Men Islands Brygges havnebad er stadig det absolut mest populære og er blevet selve vartegnet for det nye og grønne København.

Turister ser med lige dele skepsis og misundelsesblandet forbløffelse på de vandglade københavnere, der hopper på hovedet i havnen, hvor det for bare et par årtier siden havde været en særdeles usund affære.

Havnebadet på Islands Brygge er som de øvrige havnebade åbent i sommermånederne og har egen livredder i sæsonen. Her er børnebassiner, udspringsbassin og ditto tårn og et egentlig motionsbassin, hvor mange kommer fast og svømmer nogle baner, inden de tager videre på job eller studier.

Også vinterbaderne har taget havnebadet til sig, og er man medlem af den lokale vinterbadeklub, kan man bade året rundt. Klubben holder med jævne mellemrum åbne arrangementer og arbejder på at få udvidet badet, så det bliver endnu mere helårsegnet.

Foto: Scanpix/ Linda Kastrup

Share Button
  • Svømning, udspring, vandleg, afslapning, solbadning, mødested.
  • Der har allerede fra tidligt i 1800-tallet været søbadeanstalter ved og i Københavns havneområder. Bl.a. åbnede kommunen i 1902 en badeanstalt ved Gasværkshavnen på Vesterbro, hvor kvarterets børn kunne lære at svømme.

  • Havnebadet på Islands Brygge ligger, hvor den gamle badeanstalt Rysensteen lå frem til 1954. Den blev åbnet allerede i 1825, men måtte til sidst lukke på grund af sundhedsfare – vandet i havnen blev efter Anden Verdenskrig stadig mere forurenet. Den sidste badeanstalt måtte opgive i 1960.
  • Indtil 1995 var Københavns Havn groft sagt en kloak. Næsten 100 kanaler førte spildevand ud i havnen og kystområderne, og dertil kom forurening fra skibstrafikken og havneindustrierne. Med massive investeringer i regnvandsbassiner og kloakledninger vendte udviklingen, og i 2001 blev vandet i Københavns Havn igen erklæret rent nok til at bade i. Siden er det lykkedes at holde spildevandet væk fra havnen, undtagen når der er skybrud – så kan spildevandet nogle gange løbe over, og havnebadene lukker, indtil vandet igen er helt rent.
  • Islands Brygge er suverænt det mest benyttede havnebad i København. I 2013 benyttede 72.000 badegæster det. Til sammenligning havde det nye Koralbadet 8.000 badegæster og havnebadet ved Fisketorvet ca. 12.000 gæster.
  • Vandet er rent, og kigger man ud i havnebassinet, kan man tit se både små og større fisk – og vandmænd.
  • Der er niveaufri adgang til badebroerne, men ingen rampe til badning i kørestol. Handicaptoilet.

  • Det er tanken, at der både her og ved Koralbadet på sigt skal anlægges egentlige baderamper til kørestolsbrugere.
  • Mange spisesteder langs kajen.
  • Borde og bænke til medbragt mad og engangsgrill.
1 km

Del lokation automatisk